Boligerne
Læs om boligerne i Landsbyen Møllevang, herunder mulighederne for TV, internet og telefon m.m.
I Landsbyen Møllevang er der 77 plejeboliger og en aflastningsplads. Boligerne er specielt indrettet til personer med demens.
47 af boligerne ligger i et centerhus. De 47 boliger er fordelt på fire boenheder, som har hver deres fælles opholdsrum og køkken. Aflastningspladsen ligger i den ene af disse boenheder. Derudover er der 30 rækkehuse med et tilhørende fælleshus med køkken/stue.
Alle boligerne er torumsboliger med en stue med tekøkken, et soveværelse og et badeværelse.
De 47 boliger i centerhuset har egen vaskemaskine og tørretumbler. De 30 boliger i rækkehusene har en topbetjent vaskemaskine og en tørretumbler i fælleshuset.
Der er adgang til egen terrasse og den store fælles have fra alle boligerne.