Tilsyn i Landsbyen Møllevang

Landsbyen Møllevang får tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed, Det kommunale tilsyn, Arbejdstilsynet og Fødevarestyrelsen.

Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med den social- og plejefaglige indsats, herunder om den personlige hjælp, omsorg og pleje, som gives, har den fornødne kvalitet.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører også et sundhedsfagligt tilsyn, hvor den vurderer, om de sundhedsfaglige regler overholdes, f.eks. i forhold til medicinering og journalisering. 

Kommunalt tilsyn

Kommunen fører tilsyn med, at opgaverne i Landsbyen Møllevang løses med den kvalitet (fagligt og økonomisk), som kommunen har besluttet, og at alle får den hjælp, som de har krav på.

Tilsynet omfatter fokusområder, som aftales på forhånd.


Tilsynsrapport for Landsbyen Møllevang 2022

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet tjekker ved uanmeldte besøg, om Landsbyen Møllevang overholder reglerne i arbejdsmiljøloven, og at arbejdet på ældrecentret kan udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Boligerne i Landsbyen Møllevang er også omfattet af tilsynet, da de er en del af medarbejdernes arbejdsplads.

Arbejdstilsynet smiley for Landsbyen Møllevang

Fødevarekontrol

​​​​Der skal f.eks. holdes øje med temperaturen ved opvarmning og nedkøling af fødevarer, der skal være tjek på sikring mod skadedyr, og personalets hygiejne skal være i orden.

Randers kommune skal føre egenkontrol, så Fødevarestyrelsen kan tjekke, at der foregår en daglig kontrol.

Landsbyen Møllevangs smileys fra Fødevarestyrelsen