Ofte stillede spørgsmål og svar

Få svar på de oftest stillede spørgsmål om at flytte ind og bo i Landsbyen Møllevang.

Ja, men du skal ringe og lave en aftale om det på forhånd.

Ring til centerleder Trine Børgesen på tlf. 8915 2001 eller Heidi Estrup Rasmussen på tlf. 2053 6893 for at lave en aftale.

Du skal visiteres til en plejebolig via Visitationsenheden, som kan kontaktes via telefon 8915 2550 eller mail visitation@randers.dk. Hvis du har brug for at sende personfølsomme oplysninger, skal du bruge denne mail i stedet: Sikker_sundhedogaeldre@randers.dk.

Derefter vurderer en visitator, om du er berettiget til en plejebolig. Hvis du er det, laver visitatoren en boligindstilling, og du kommer på venteliste til en bolig. Din plads på ventelisten er afhængig af, hvor akut behovet for en plejebolig er.

Læs mere om at søge bolig og ventetid til bolig i Landsbyen Møllevang.

På vores side om indflytning i Landsbyen Møllevang kan du læse om:

  • hvad du skal sørge for inden indflytning.
  • hvad der skal ske, når du flytter ind.
  • hvad du skal have med, når du flytter ind.
  • indflytningssamtalen efter indflytning.

Når du flytter ind i Landsbyen Møllevang, skal du have følgende med:

  • Vasketøjskurv
  • Tørrestativ
  • Opvaskebørste og -balje
  • Viskestykker, karklude og gulvklude
  • Håndklæder og engangsvaskeklude
  • Sengelinned
  • Støvsuger med teleskopskaft (mindst 1,5 m)
  • Gulvskrubbe med teleskopskaft (mindst 1,5 m)
  • Rengøringsmidler
  • Telefon
  • Kaffemaskine
  • Service til køkkenskabe
  • Pedalspand til badeværelse
  • Gardiner
  • Radio, CD-afspiller og fjernsyn
  • Pengeboks med kode

Det kan blive nødvendigt, at fjerner nogle af dine møbler for dermed at sætter en plejeseng ind, hvis dit plejebehov ændrer sig.

Læs mere om indflytning i Landsbyen Møllevang.

Ja, du bestemmer selv, hvornår du vil stå op og gå i seng.

Der er ikke besøgstid i din bolig. Det er dit hjem, og du bestemmer selv, hvornår du vil have besøg, og hvem du vil have besøg af.

Når du bor i Landsbyen Møllevang, har du udgifter til husleje, forbrug (el, vand og varme) og fuld forplejning.

I mange tilfælde kan boligstøtte dække mere end to tredjedele af huslejen.

Du skal også betale indskud for din bolig.

Læs mere om økonomi, når du bor i Landsbyen Møllevang.

Din hverdag i Landsbyen Møllevang afhænger af, hvordan du gerne vil leve dit liv. Kan du lide at sove længe, læse gode bøger, se TV og få besøg af familien, så kan du stadig gøre det, når du bor i Landsbyen Møllevang.

Hvis du har lyst, kan du deltage i forskellige aktiviteter med personalet og andre beboere.

At bo i Landsbyen Møllevang er på mange måder som at bo i en almindelig lejebolig – blot med den forskel, at der er hjælp og støtte fra fagpersoner lige ved hånden og mulighed for fuld forplejning.

Læs mere om at bo i Landsbyen Møllevang.

Du bestemmer selv, om du vil spise for dig selv i din egen bolig, eller om du vil spise sammen med andre beboere fællesrummet. Du kan også veksle mellem at spise for dig selv og sammen med andre, hvis du har lyst til det.

Ja. Hvis du har behov for en særlig diæt, tager vi højde for det. Du kan også fravælge bestemte retter og/eller ingredienser.

Vi aftaler med dig og dine pårørende, hvilke opgaver I selv står for, og hvilke opgaver personalet står for. Dog er der nogle opgaver, vi som udgangspunkt forventer, at dine pårørende hjælper dig med.

Læs om dine pårørendes opgaver før, under og efter indflytning.

Læs om dine muligheder for pleje og hjælp fra personalet.

Som beboer på et ældrecenter har du ret til klippekortet. Klippekortet er et tilbud, hvor du får 15 minutters ekstra hjælp om ugen oven i den hjælp, du får i forvejen.

Du kan selv bestemme, hvad du gerne vil bruge tiden på. Nogle bruger også klippekortet på at gå en tur med ledsager, ekstra rengøring, en udflugt eller spille kort med en medarbejder. Mulighederne er mange – og du skal selvfølgelig vælge det, der har værdi for dig.

Du kan også spare tiden sammen, hvis du gerne vil have hjælp til en aktivitet af længere varighed.

Læs mere om klippekortet på Randers Kommunes hjemmeside.