Café

Som pensionist er du er velkommen til at deltage i madordningen i Landsbyen Møllevang.

I Landsbyen Møllevangs café serveres der god og traditionel mad. Det er ikke nødvendigt at forudbestille maden. Du møder blot op og vælger, hvad du har lyst til.

I caféen vil du møde andre pensionister fra dit lokalområde, hvilket giver mulighed for hyggeligt samvær.

I caféen kan du købe mad og drikkevarer til dem, der kommer og besøger dig.

Du kan bestille mad i caféen til f.eks. juleaften, så du og din familie kan spise sammen i din lejlighed. Derudover kan du også bestille smørrebrød eller en varm ret til arrangementer som f.eks. din fødselsdag.

Specialkost og diæter kan bestilles i caféen. Det er altid muligt at tale med faglærte medarbejdere om kost og ernæring, hvis der er behov for dette.

Priser

Fuldkostpakke på ældrecentret

Hovedret og biret 3.200 kr.
Hovedret uden biret 2.900 kr.

Hjemmeboende pensionister der spiser dagens middag i centrets café

Hovedret inkl. biret 46 kr.

Levering til visiterede til Madservice

Almindelig hovedret 45 kr.
Lille hovedret 42 kr.
Biret 10 kr.

I caféen hænger der en prisliste, hvor du kan se de øvrige priser på mad og drikke.

Økobageriet

Økobageriet ligger på Åbakken og bringer ud til alle ældrecentrene i Område Nord, herunder Landsbyen Møllevang. Derudover leverer vi også brød og kager til Madservice Kronjylland og kantinen på Laksetorvet.

Bagermester Henrik Madsen sikrer, at økobageriet har en høj standard for kvaliteten af brød og kager, der også lever op til de ernæringsmæssige krav. Vi er 100% økologiske og har fået tilladelse af fødevareministeriet til at bruge det røde økomærke.